Mange af de skønne musikere fra sidste STORM Folkefestival kommer heldigvis igen, og der kommer også nogle nye navne på besøg denne gang.
Mames Babegenush er et fantastisk liveorkester og vi glæder os til at kunne præsentere dem lørdag den 4 september kl. 20.00. Mames Babegenush mikser det bedste fra den jødiske, østeuropæiske og danske musiktradition. De har tidligere spillet på Carnegie Hall i New York, Det Kongelige Teater i København og på Roskildefestivalen, men næste lørdag spiller de altså lige her ☺ Du kan høre, da de gæstede GO’MORGEN DANMARK i linket her:
https://www.youtube.com/watch?v=pdNc17lECsw.
Herudover lægger den folkekære musiker Christian Junker vejen forbi Haastrup. Han står bl.a. bag landeplagen ”Mogens og Karen” og har lavet titelsangene til tv-serierne ”Kurs mod fjerne kyster” og ”Kurs mod danske kyster”. Du kan høre Juncker spille på STORM-scenen lørdag d. 4. september kl 15.00- og en lille smagsprøve på linket her: https://www.youtube.com/watch?v=0gO_osYOfXc.
Kom frisk og inviter gerne alle du møder på din vej med. Entréen er gratis, øllen er kold og kaffen varm. Hvis I har mulighed for det, så giv os gerne et tip om, hvor mange I kommer ved at tilmelde jer på https://www.stormfolkegaard.dk/ og ellers så bare KOM! – VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG! ☺ Bedste hilsner, Foreningen STORM