Kære Samarbejdspartnere
Som I måske allerede er bekendt med, så lykkedes det at lande 927.000,- kr. fra Nordea-Her-bor-vi- fonden til vores projekt ‘Fra grå skolegård til grønt mødested’. 😀 Det er vi naturligvis henrykte over… og nu trækkes vi i arbejdstøjet.
I, vores samarbejdspartnere, er vigtige og uundværlige grundsøjler for projektet. I vores ansøgning til Nordea har vi forpligtiget os til at holde tre møder med samarbejdspartnere. Et før, et under og et møde efter projektet.
Derfor vil vi gerne inviterer til første møde tirsdag den 8. februar kl 19 på skolen.
På dette møde vil vi fortælle jer meget mere om projektet og lytte til jeres betragtninger og input. Således at disse allerede kan blive drøftet, inden infomødet d. 10. Marts. (Et møde på skolen, hvor forældre og folk fra byen inviteres.)
På mødet med jer den 8. februar ønsker vi sammen med jer, at finde frem til 3-5 ideer til den skulpturelle legeplads, samt til de små trædyr til ‘skov-øen’. Formålet med skulpturerne/ figurerne er, udover at være smukke, også at formidler den egnsspecifikke natur og kultur. Ideer vi finder frem til, skal der vælges i mellem på en workshop for alle i foråret.
Mange hilsner ‘ Projektgruppen’ – Kristine Amstrup, Henrik Ørtved, Michael Desveaux og Maja Caspersen