Koncert med Lunau & Sund i Haastrup kirke 2.Påskedag kl.14.00
Lunau & Sund er en smuk blanding af folk / indiepop /singer-songwriter, stående på skuldrene af den nordiske sangskrivertradition.
Nærværende, tidløse og vedkommende fortællinger, der tager afsæt i virkelige begivenheder er omdrejningspunkt i Lunau & Sunds sange. Trine og Peter finder inspiration i hverdagen, fælles oplevelser, drømme, naturen og ikke mindst på rejser. Det hele omsættes til eftertænksomme og finurlige sangtekster.
Lunau&Sund har efter næsten 20år som duo opnået et musikalsk indføling og sammenspil i særklasse.
Trine Lunau synger og spiller harmonika. Peter Sund spiller guitar og synger. De to er frontfigurerne, to sangskriverne med et fælles udtryk.
I Februar 2022 udsendte Lunau&Sund deres 7.studie album med titlen “Tiden”. Sange skrevet og indspillet under lockdown i 2020/21. 10.april kl.14.00 kan du opleve dem live i Haastrup kirke. Fri entré.