Det’ sørme, det’ sandt, december!
Så er det for alvor tid til at skue op for hyggen og hente julepynten frem. Søndag d. 11. december skal vi gøre Stormgården klar til årets julefest, som løber af stablen d. 18. dec. kl 13. Vi skal hente juletræer hos Mogens og pyntegrønt hos Solveig, og så skal der ellers bare pyntes med lys, gran og nisser! Chefdesigner Lis skal nok holde os på sporet og sikre, at gården kommer til at emme af jul! Alle, der har tid og lyst til at give en hånd med, er mere end velkomne! Vi starter kl 10.30 d. 11 dec., hvor vi naturligvis også testsmager årets glögg og juleøl, og så er der varm chili con carne til hele folket 🙂
Håber, vi ses – både d. 11.12 og 18.12.
Julehilsner fra Foreningen STORM