Har man lyst til at se, hvor langt projektet er skredet frem, er man velkommen til at kigge forbi fredag 20. maj klokken 15.30, hvor der er åbent hus for alle interesserede.
Tanken er, at Storm Folke- og Naturgård skal være et lokalt samlingspunkt og katalysator for alle mulige aktiviteter inden for kultur, natur og historie.
Men første gang, rammerne bliver taget i brug, er ved Storm Folkefestival 10.-11. september 2022. En festival, som foreningen Storm i år kommer til at holde for tredje gang.
Har man lyst til at stille effekter eller sin arbejdskraft til rådighed, er man velkommen til at henvende sig til Foreningen Storm. Man kan også følge med i, hvornår der bliver holdt arbejdsdage på Facebook-siden Storm Folke- og Naturgård.