Vinderne af Borgerbudget er fundet

Vinderne af Borgerbudget er:

  1. Et offentlig toilet ved børnehaven – 10.000 kr.
  2. En ny digital opslagstavle ved Vores Købmand – 9.900 kr.
  3. 1 bord-bænkesæt ved Springvandet – 2.600  kr.

Seniorklubben kunne desværre ikke få nogle penge fra Borgerbudgettet, men har fundet andre muligheder for at søge om penge.

Der blev afgivet 62 stemmer.

Der forventes IKKE at være Borgerbudget i 2023.

Opdatering 11. November kl. 16: Afstemningen om borgerbudgettet sættes i gang i dag, fredag, d. 11. november og afsluttes mandag, d. 21. november. Følgende projekter står til afstemning:

1) Et offentligt toilet i Børnehaven, så at børn og voksne, der bruger legepladsen udenfor børnehavens åbningstid, også har mulighed for at gå på toilet.—10.000 kr.

2) 2 bord-bænke-sæt ved Springvandet—5.000 kr.

3) Tilskud til Seniorklubben til at lave brochurer, betale husleje og indkøb spil mm.—10.000 kr.

4) Ny digital opslagstavle ved Købmanden. Den gamle skærm erstattes med noget nyt.—9.900 kr.

Stemmeboksen står hos ”Min Købmand”. Stemmeberettiget er alle, der bor i Haastrup Sogn og har minimum skolealderen. Dvs. børn, der går i skole, må også gerne stemme i år.

På stemmesedlen giver du dit ynglingsprojekt 10 point (skriv 10 i feltet) og anden valg giver du 5 point (skriv 5 i feltet).

Arbejdsgruppen har valgt at gå med tillidsprincippet—dvs. vi antager, at alle spiller fair og afgiver kun én stemme.

 

Opdatering 04. November 2022 kl. 18: Den juridiske vurdering af kommunen er nu kommet – og 4 ud af de 5 indsendte projekter kan godkendes med modifikationer. Disse små tilpasninger skal laves i løbet af den næste uges tid og sendes ind til kommunen. Fra fredag, d. 11. November forventes det derfor at forslagene kommer til afstemning hos Købmanden. Den næste opdatering kommer fredag, d. 11. November i forbindelse med forsendelsen af Udkigsposten. Her kommer der forklaring af, hvordan afstemningen kommer til at foregå. 

Opdatering 28. Oktober 2022 kl. 13: Grundet folketingsvalget får vi først tilbagemelding på vores 5 indsendte forslag torsdag, d. 3. november. Vi øver os i tålmodighed. 

 

I fredags mødtes arbejdsgruppen omkring borgerbudgettet i Haastrup—Niels Peter Ellegaard, Mikael Kristensen og Marion Linke—og kiggede alle forslag igennem, før de skulle sendes videre til Faaborg Midtfyn Kommunes jurist til vurdering. Der kom i alt 9 forslag, hvoraf vi kunne sende 5 videre til juristen. Nu afventer vi svar og ser, om vi kommer til at lave en afstemning.

Relaterede artikler:

Del denne artikel?

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på print
Print
Del på email
Email