Nyt fra Energifællesskabet

Onsdag, d. 24. april havde Energifællesskabet sammen med Rudme fået en del af kommunens Teknik- og Miljøudvalg på besøg for at drøfte mulighederne for etableringen af termonet i både Haastrup og Rudme.

Det blev et meget positivt møde, hvor det fremgik, at de tilstedeværende medlemmer af udvalget ville forelægge hele udvalget vores ønsker om at kommunen ville stille en kommunegaranti for udarbejdelsen af konkrete projekter i de 2 landsbyer. De 3 tilstedeværende politikere var meget positivt indstillede overfor vores ønsker, som efterfølgende skulle fremlægges for hele kommunalbestyrelsen, og måske allerede kunne vedtages før sommerferien.

Vi mener i Energifællesskabet således, at etableringen af termonet som den bedste ug billigste varmeløsning i Haastrup (og Rudme) er kommet meget nærmere.

Energifællesskabet har ansøgt landdistriktspuljen om midler til at få udarbejdet et beslutningsgrundlag. Hvis alt går vel, vil vi snart kunne fremlægge et konkret projekt til jer, inkl. tilslutningspris, den forventede pris til opvarmning og meget mere.

Tag fat i os, hvis I er nysgerrige. I kan allerede melde jer ind i Energifælleskabet. Det er uforpligtende, men vi vil være glade for at mærke jeres opbakning. Det koster en halvtredser evt. via Mobilepay.

Relaterede artikler:

Del denne artikel?

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på print
Print
Del på email
Email