Lisette og Kenneth inviterer mig en søndag formiddag til morgenbrød og hjemmelavet marmelade i deres hus på Jordløsevej (i ved, der hvor Susanne og Steen Poulsen boede før). Vi aftalte dette ved sidste fællesspisning – for selvom Lisette og Kenneth først lige er flyttet til, er de allerede inddraget en hel del i det sociale liv i Haastrup.
Lisette og Kenneth kommer fra en selvbyggede villa i Sørbymagle syd for Slagelse. Dette var et optimalt sted for dem for at se deres børn opvokse. Nu er de voksen – Mikllas (29) og Aimas (26) bor i dag i København mens Cilas (21) stadig bor sammen med sine forældre. Det gjorde, at der nu blev plads til selvrealisering – som Lisette og Kenneth selv kalder det. De har drømt om at eje og bo på en gård, hvor der var højt til loftet.
Så kom der en weekend, hvor de planlagde en tur for at se på 2 gårde på Fyn og 1 i Jylland. Gården i Haastrup var den første – og forelskelsen var stor fra første øjeblik. Samtidigt boede en stor del af familien på Lisettes side ved Odense og Kenneths mor i Faaborg – så helt ukendt var området ikke. Selvom de også igennem interessen for orienteringsløb har haft kontakt til både Morten og Erik i byen, havde de dog ikke vidste, hvad de sagde ja til, da de så valgte gården lidt uden for byskiltet til Haastrup.
Lisette og Kenneth følte sig meget godt modtaget af naboerne og byen. Det var naboerne Anne og Lars, der både bød velkommen med vin og en invitation til en forsinket Skt. Hans-fejring. Og efterfølgende blev især Lisette sluset ind i byens fællesskaber via Zumba, Damefrokost, Yoga og sammen med Kenneth nu også fællesspisningen.
Selvom Lisette og Kenneth har travlt med istandsættelse af deres gård, så har de allerede sagt ja til at hjælpe med til Haastival – både til arbejdsdagene og til selve festen som barpersonale og ”praktiske gris”. Lisette kommer også til at give en hjælpende hånd til loppemarkedet. Og det er helt ud af lyst, og ikke fordi de har følt sig presset. Det er en af de rigtig god ting, de nævner for Haastrup. Byen er meget aktiv og har rigtig mange foreninger – men man kan selv vælge, hvad og hvor meget man vil bidrage med. For ud over istandsættelse af gården, så har de begge også et arbejde, der skal passes.
Kort om dem: Lisette er uddannet pædagog og arbejder i Børnehuset i Vester Skerninge, Kenneth arbejder hos Vejdirektoratet i Middelfart og deres yngste søn Cilas bor stadig hjemme og arbejder hos DTE, men rejser snart til Norge, hvor han skal arbejde på en fjeldstue.