I Borgerbudgettet 2022 fik Haastrup Friskole, Børnehave og Vuggestue tilkendt 10.000 kr. til at kunne skabe et udendørstøilet på børnehavens legeplads. Dette skulle sikre, at flere børnefamilier kunne benytte legepladsen udenfor børnehavens åbningstid, da der nu også er mulighed for toiletbesøg på legepladsen. Udendørstøilettet blev allerede færdig og indviet tidligere på året.
Desuden fik den nye digitale opslagstavle tildelt 9.900 kr. i Borgerbudgettet 2022. Det var nødvendigt at finde en ny løsning til skærmen ved Købmanden, da den bestående skærm var en forældede teknologi og kunne ikke leve op til de behov, der er i dag. Skærmen blev set op i løbet af sidste uge. Lige nu kan der ses første side af den nyeste Udkigsposten, invitationer til forskellige arrangementer i byen, hjemmesiden og Købmandens åbningstid. Opslag til den digitale opslagstavle, sender man blot en pdf, video eller et billede til udkigsposten@haastrup-by.dk.
Sidst, men ikke mindst havde man et ønske om at etablere 2 bord/bænke-sæt ved vores dejlige springvand. Dette forslag landede på tredjepladsen i afstemningen om Borgerbudgettet 2022. Desværre var der ikke nok penge til 2 sæt, men i ansøgning var der skrevet, at man også ville kunne nøjes med ét, hvis der ikke var nok penge. Derfor fik dette projekt tildelt 2.600 kr. Og et bord/bænke-set står nu til rådighed ved springvandet.