Warning: trim() expects parameter 1 to be string, array given in /var/www/haastrup-by.dk/public_html/wp-content/plugins/the-events-calendar/src/Tribe/Main.php on line 2448
Om Luther | Haastrup-by.dk

Om Luther

Om Luther
Martin Luther (1483-1546) er en af de mest indflydelsesrige personer i den vestlige verdens historie. Hans 95 teser blev startskuddet til den protestantiske Reformation, som endte med en splittelse af den vestlige kirke.
Martin Luther blev født i 1483 i byen Eisleben øst for Harzen, men allerede da han var et halvt år gammel, flyttede familien til Mansfeld, hvor Luthers far forpagtede en del af en kobbermine. Martin var en begavet dreng, og minen skaffede familien tilstrækkeligt med penge, til at han kunne komme i latinskolen og siden på universitetet. 
Martin Luthers forældre, Hans og Margrethe Luther, malet af Lucas Cranach. Hans Luther var forpagter af en kobbermine.
Martins far, Hans Luther, betalte for hans uddannelse, og derfor var det også faderen, der bestemte, hvad sønnen skulle studere. Hans Luther mente, at jurastudiet gav gode karrieremuligheder også for folk, der ikke var af fornem familie. Derfor begyndte Martin i 1505 at læse jura ved det velanskrevne universitet i Erfurt.
Luther havde kun studeret et par måneder, da en voldsom oplevelse fik ham til at skifte spor. Mens han var på vej hjem for at besøge sine forældre, blev han overrasket af et voldsomt tordenvejr. Tanken om at dø uden at have gjort sig fortjent til en plads i himlen gjorde ham skrækslagen. Han faldt på knæ og bad til Sankt Anna, og han lovede at blive munk, hvis han slap levende gennem uvejret. Til sin fars store ærgrelse holdt Martin Luther sit løfte og blev få uger senere medlem af præsteordenen Augustiner-eremitterne i Erfurt.
 
I juli 1505 sluttede Luther sig til munkeordenen Augustiner-eremitterne i Erfurt. Augustinerne var en lærd orden, og klosterlivet indeholdt teologiske studier og videnskabeligt arbejde. Det var en såkaldt præsteorden, dvs. at munkene også blev præsteviet, når de aflagde deres munkeløfte. Luther aflagde løftet i april 1507 og blev samtidig viet til præst.
Som de fleste andre på den tid troede Martin Luther, at hans sjæls frelse afhang af, hvor meget han selv ydede. Derfor gjaldt det om at gøre så meget godt som muligt. Luther knoklede så hårdt for at opfylde munkeløfterne til punkt og prikke, at hans fysiske og mentale helbred led under det. Alligevel følte han ikke, at anstrengelserne bragte ham nærmere til Gud.
Augustinerklosteret i Wittenberg. Klosteret blev nedlagt i 1524 og foræret til Luther og hans familie. Luther boede der til sin død.
Som prædikant og lærer skulle Luther fortolke Bibelen, og gennem arbejdet med især Davids salmer og Paulus’ breve lykkedes det ham at overvinde sine sjælekvaler. Det gik op for ham, at hans frelse ikke afhang af, hvad han selv kunne udrette, men alene af Guds nåde.
Denne erkendelse gjorde munketilværelsen mere meningsfyldt for Luther, men med tiden blev den også anledning til det brud med den katolske kirke, som fulgte.
Luther tog en doktorgrad i teologi i 1512, og året efter blev han ansat som professor i bibelfortolkning ved universitetet i Wittenberg. Han blev mere og mere overbevist om, at man ikke bliver frelst ved at gøre gode gerninger, men alene ved at tro på Kristus.
For at skaffe penge til opførelsen af Peterskirken i Rom havde Pave Leo X igangsat en omfattende handel med afladsbreve. Et afladsbrev var et dokument, der eftergav straf på jorden og i Skærsilden. Da dominikanermunken Johann Tetzel i 1517 begyndte at sælge afladsbreve nær Wittenberg, kastede Luther sig ud i en teologisk diskussion om afladen.
I efteråret 1517 skrev Luther sine berømte 95 latinske teser imod afladen  og slog dem op på døren til slotskirken i Wittenberg. Det var dengang en almindelig måde at indbyde til akademisk debat på. Teserne blev oversat til tysk, og takket være den nye bogtrykkerkunst blev de lynhurtigt spredt over det meste af Tyskland.
Luther brænder pavens bulle i 1520. (Maleri af Paul Thumann 1872/73)

Teserne vakte voldsomt røre, og i 1518 blev der indledt en kætterproces mod Luther. Han blev afhørt på rigsdagen i Augsburg af kardinal Cajetan, som forlangte, at han skulle tilbagekalde sine skrifter. Det ville Luther ikke. 

Derfor udstedte paven d. 15. juni 1520 en bandbulle, hvor han gav Luther 60 dage til at tilbagekalde, og ellers ville han blive smidt ud af kirken. Luther reagerede d. 10. december samme år med at brænde bullen offentligt. Få uger senere bandlyste paven ham af den katolske kirke.

At være bandlyst af kirken var en alvorlig sag. Det betød, at Luther skulle henrettes som kætter, og hans bøger skulle brændes. Han havde ikke krav på nogen verdslig rettergang. Men mange følte, at han havde ret i, at kirken havde brug for at reformere sig. Der var et indestængt Rom-had i befolkningen og blandt flere tyske delstatsfyrster. Det kom Luther til gode.
Den indflydelsesrige Kurfyrst Frederik den Vise af Sachsen fik arrangeret, at Luther kunne få lov at forsvare sig på Rigsdagen i Worms i april 1521. Luther rejste til Worms i triumf, og folk strømmede til for at få et glimt af den berømte munk. På rigsdagen fastholdt han, at han ikke ville tilbagekalde noget, og resultatet blev, at han og hans tilhængere blev erklæret for fredløse. Enhver havde nu pligt til at pågribe ham og udlevere ham til myndighederne.
Martin Luther for Rigsdagen i Worms, 1521. Maleri af Anton von Werner, 1877.
På hjemrejsen arrangerede kurfyrst Frederik et fingeret overfald på Luther, hvorefter Luther ”forsvandt”. Kun få vidste, at han var blevet ført til fyrstens borg, Wartburg, hvor han i knapt et år skjulte sig under dæknavnet Junker Jörg. Mens han boede på Wartburg, oversatte Luther hele det nye testamente fra græsk til tysk og udarbejdede en prædikensamling på tysk. To værker, der bevirkede, at Luthers tanker blev spredt til mange tyske byer og delstater.
Luther leverede en skarp kritik af Romerkirken i sine skrifter. Men nogle af hans kolleger i Wittenberg mente ikke, at Luther var hård nok i sin kritik af Rom. Mens Luther i 1521-22 skjulte sig på Wartburg, kom Andreas Karlstadt til at stå som leder af reformationen i Wittenberg.
Under hans lederskab blev kirker raseret, ”malede afguder” som  helgenbilleder og krucifixer blev ødelagt, og opgøret med kirkens misbrug fik i det hele taget mere karakter af revolution end reformation.
Da Luther fandt ud af, hvordan det stod til, forlod han sit tilflugtssted og flyttede igen til Wittenberg. I daglige prædikener tog han afstand fra Karlstadts billedstorm og radikale tanker, og det lykkedes ham i nogen grad at få genoprettet ro og orden.
Luther ønskede kun kirkelige reformer. Han ville ikke bruge evangeliets ord til at revolutionere samfundet med. Denne holdning forklarer også Luthers skarpe afstandtagen til bondeoprøret i 1525.
Luther ønskede, at folk selv skulle have mulighed for at læse Bibelen på deres modersmål, så de ikke var afhængige af at høre pavekirkens udlægning af Skriften. Derfor oversatte han selv i årene fra 1521 til 1534 hele Bibelen fra grundsprogene til tysk. Indtil da havde den stort set kun været tilgængelig i latinsk oversættelse og kun for et fåtal. I flere og flere kirker begyndte man fra ca. 1523 at holde gudstjeneste på tysk i stedet for på latin.
Da folk fik adgang til at læse Bibelen i Luthers tyske oversættelse, begyndte de også at tolke den selvstændigt. Mange trosretninger opstod, og nogle af dem stod meget fjernt fra Luthers kristendom.
Døberbevægelserne afviste barnedåbens gyldighed. De såkaldte spiritualister påberåbte sig en indre inspiration fra Helligånden ved siden af Bibelens ord. Og endelig var der radikale kræfter, der ønskede at fremme Guds retfærdighed på jorden med sværd i hånd. Disse yderliggående reformatorer kaldte Luther nedsættende for ”sværmere”.
Politiske faktorer kom til at spille en stor rolle i Reformationens historie. Kejseren og delstatsfyrsterne stredes om, hvilken tro, der skulle dyrkes, og reformatorerne måtte forsvare sig på verdslige rigsdage.
Vigtigst var Rigsdagen i Augsburg 1530, hvor Luthers tilhængere fremlagde deres teologi i Den augsburgske bekendelse skrevet af Melanchton. Her er de reformatoriske grundidéer fremlagt kort og klart. Sammen med Luthers Lille Katekismus blev denne bekendelse et vigtigt redskab, når de lutherske reformatorer skulle forklare og afgrænse sig i forhold til andre reformatoriske retninger såvel som til den katolske kirke.
Luther på dødslejet. Portræt ved elev af Cranach. (Foto: Wolfgang Sauber)
Luthers sidste år
I sin alderdom var Luther plaget af dårligt helbred og tilbagevendende depressioner. Alligevel blev han ved med at prædike og skrive hele livet igennem. Samlet set fylder hans forfatterskab 120 bind. Natten mellem d. 17. og d. 18. februar 1546 døde Martin Luther. De sidste ord, han skrev, var: Wir sind Betler – hoc est verum, eller på dansk: Vi er tiggere – det er sandt. Han blev 62 år gammel.
Teksten her er taget fra Folkekirken.dk – men du kan læse meget mere om Luther på Luther2017.dk.
 
 
 
 
Sognepræst
 
Rikke Gotfredsen
Landevejen 24
5683 Haarby
64731088

En levende landsby i de Fynske Alper