Warning: trim() expects parameter 1 to be string, array given in /var/www/haastrup-by.dk/public_html/wp-content/plugins/the-events-calendar/src/Tribe/Main.php on line 2448
Om stedet | Haastrup-by.dk

Om stedet

Nedenfor kirkegårdsmuren mod syd ligger det areal, som blev valgt til at etablere Lutherlunden på. Hvad har der været før ved og omkring kirken? Hvad har det været brugt til?
 
Efter at Frederik Trolle (født efter 1660 – død?) havde overtaget baroniet i 1687, oprettede han skoler ved sine kirker og altså også i Haastrup. I 1692 blev der bygget en skole i forbindelse med kirkegården. Det var en meget beskeden bygning og omgivelserne var også meget snævre.
Omkring 1820 byggedes en større skole, nu på hjørnet ved Trekanten, men stadig på kirkegården. I 1887 vedtog sognerådet at bygge en ny skole, som blev opført lidt udenfor byen ved Jordløsevej.
 
Langs kirkegårdsmuren, fra hjørnet ved Bygaden og ca. hen til hvor roserne er plantet omkring den lille bænk, lå der et langt smalt hus, som oprindeligt var en vinkelbygning. Her boede Chr. Nielsen, som drev lidt høkerhandel, den første købmandsbutik i Haastrup. I vinkellejligheden boede skipperen, som handlede med brændevin og drev lidt smugkro. Vejen til huset blev kaldt Skipperstræde.
 
Ud mod Kyllingestrædet boede en tredje familie. I alt boede der syv familier, tre af familierne havde indgang fra Dronningens Tværgade (den lille vej bag huset).
 
”Kyllingestrædet”, dette navn bærer den samling huse, der alle havde matr. nr. 50, i alt 4 numre, men ofte flere familier. Husene blev betragtet som en slags gennemgangslejr. I dag ville de have haft adresse på Bygaden.
I folkemunde hedder området i dag stadigvæk ”Kyllingestrædet”. I mange år omkring århundredeskiftet boede her en enke, Kirsten Madsen, hun havde et æggepakkeri, hun døde som 95 år gammel i 1928, deraf navnet, det var matr. nr. 50e.
I Nr. 50a blev der i perioden midt i 1950’erne til 60’erne drevet en barber- og frisørsalon. Han solgte også fyrværkeri, hans navn var Alfred kaldet ”Krabadi”
Matr. 50b ved man ikke noget om – der er ingen optegnelse om stedet.
Matr. 50c blev oprindeligt brugt som husvildebolig, kaldet fattighus. Det lå dør om dør med Hospitalet, så de har måske haft fælles administration! Hospitalet lå, hvor der nu er Kirkegård. Hospitalets have strakte sig hen foran nr. 50 husene. Dette i 1917 nedbrudte hus var bygget til sognets fattige og hjælpeløse mennesker.
Der har boet op til 10 familier på en gang i dette lille område.
 
I det modsatte hjørne af pladsen, nær ved de store låger, lå en lille ejendom, som man havde bygget et nyt grisehus til. Ejendommen blev i 1913 flyttet til Tappernøje og fik navnet ”Nydamsgaard”. Jordloddet blev solgt til Søren Ellegaard fra ”Ellegaarden”. Han brugte grisehuset som kyllingehus I mange år og det blev først revet ned i begyndelsen af 50’erne.
Irene Juhls hus, Pilekrogen 1 er det sidste tilbageværende af de huse fra dengang på sydsiden af Kirken.
 
I 1956 købte menighedsrådet parcellen med henblik på en eventuel udvidelse af kirkegården, udvidelsen blev ikke aktuel, men det gjorde en udvidelse af parkerings-pladsen derimod. Så den blev udvidet ind på parcellen.  Stien, der var anlagt ovenpå den rørlagte Bye Bæk og som snoede sig meget, blev rettet ud.
 
Det tidligere nævnte hus, hvor der før havde været høkerhandel, (ejeren blev for øvrigt kaldt ”persillegartneren”, fordi han solgte lidt grøntsager!!) Huset havde i nogle år skiftet ejer flere gange og var blevet ret forsømt. I 1958 var det stillet til tvangsauktion. Menighedsrådet besluttede at købe det. Det lykkedes at få en handel i stand med ejeren uden auktion. Huset blev revet ned og jorden lagt sammen med den tidligere købte parcel. Ved den store restaurering i 1966-68 blev kirkens graverhus bygget der.
 
Sidst i 50’erne blev der lavet parkeringspladser ved forsamlingshuset, den overskydende jord blev læsset af på kirkens jord. Disse jordbunker var kvarterets børn ikke længe om at overtage, det var et ”fantastisk” terræn. De startede sikkert den allerførste skater/crosser-bane i landet.
Senere gik Karl Skjolds heste på området. Han havde altid Fjordheste, som græssede på området i rigtig mange år. Karl, der i øvrigt var hjælpegraver i mange år, boede lige overfor kirken i det gamle bindingsværkshus, Trekanten 8. Da Karl blev ældre og flyttede til Horne, blev ”Lutherlunden” så bare en ubenyttet græsmark – klar til at huse fremtidens Lutherlund.

 

Skrevet af Linda Ellegaard, Lokalhistorisk Arkiv – med hjælp fra Felix Kruses lokalhistoriske beretninger

En levende landsby i de Fynske Alper