Haastrup Kirkes historie

Parti fra Haastrup 1914
Haastrup Kirke 1914

Haastrup kirkes historie

Haastrup kirke er som de fleste gamle kirker ikke opført som helhed, men gennem tiden har slægter føjet hver deres del til bygningen.

Ældste del er de tre østlige hvælvingsfag, som er opført af rå marksten bundet med kalkmørtel. Oprindelig har denne ældste kirke stået med fladt bjælkeloft, og der har været indgange i nord- og sydsiden. Den sydlige indgang var lidt mere vestlig end den nuværende og ses markeret i pudset ved indgangsdøren.

Denne type kirker opførtes i perioden 1000-1150. Omkring 1350 vinder teglsten frem som byggemateriale, og det bliver muligt at bygge hvælvinger. Sandsynligvis i begyndelsen af 1400-tallet er kirken blevet forlænget med et fag mod vest, og alle fire fag har fået krydshvælvinger; i det vestlige fag er hvælvingen bygget i forbandt med muren, i de tre andre fag hviler hvælvingerne på skjoldbuer bygget inden for de oprindelige mure.

Tårn og våbenhus er de yngste dele af kirken. Ved bygning af tårnet er skibets vestgavl indmuret som del af tårnet. De oprindelige kamtakker kan ses over ringerloftet ligesom vestgavlens blændinger. Det er dog kun på den sydlige del af gavlen, der har været blændinger. Når den nordlige del ingen blændinger har, kan det måske skyldes, at der på dette sted har været en klokkestabel.

Tårnet er opført dels af kamp-, dels af teglsten. Våbenhuset er af munkesten til vindueshøjde, derover af små gule sten.

Omkring 1450 må kirken regnes for færdigbygget.

Kirkens mål:

Skibet indvendig: 24,5 x 8,5-8,7 m

Skibet udvendig: 26,5 x  11 m

Skibets højde til gesims: 4,75 m

Skibets højde til gjordbuer: 5,5 m

Skibets højde til hvælving: 7 m

Skibets højde til rygning: 11 m

Tårnets grundflade: 8,8 x 7 m

Tårnets højde til gesims: 12 m

Tårnets højde til tinde: 18 m

 

Altertavlen er en kopi af C.W. Eckersbergs alterbillede i Vor Frue Kirke i Svendborg. Det vurderes som en god kopi, signeret P.W.1850. (Formodentlig Peter Gregers Wørner (1789-1856) tegnelærer ved akademiet).

De sengotiske lysestager har fødder med siddende løver. Den syvarmede lysestage (kaldet Grundtvigstage) er en gave fra sognets kvinder. Fru lærer Mose vandrede sognet rundt og indsamlede beløbet. Stagen kostede 100 kr. og blev tændt første gang juleaften 1913.

Kirkesølvet består af en alterkalk og disk fra sølvsmed Mattis Simmonsen, Odense 1697. En vinkande fra Bent Exner, 1966. Oblatæsken af forgyldt søv med bund i tin 1734, er en gave fra Karen Brahe. Beretterkalk med disk og etui er af sølvsmed Poul Theilgaard, Odense 1806, skænket af greve Preben Bille-Brahe. Særkalke i sterlingsølv, Dragsted 1933.

Kirkens nuværende døbefont er fra 1926, skænket af Pastor Christian Sørensen. Dåbsfad og -kande (dateret 8.-3.-1927) er en gave fra lærer P.H.Mose og hustru. En ældre døbefont af støbejern står nu i våbenhuset. Af kirkens ældste font er kun fodstykket bevaret. Det er af gotlandsk type og ses i korets sydøstlige hjørne.

Prædikestolen med opgang og lydhimmel er i senbarok stil. Den er bekostet af Susanne Brahe, som fik patronat for kirken de 13.-8.-1757.

Kirken har tre lysekroner. Den midterste er skænket til kirken 1915. Den østlige krone er også en gave – tændt første gang juleaften 1937. Disse to kroner er Kalundborgkroner. Ved kirkerestaureringen 1968 anskaffedes den tredje krone, en Vartovkrone. På dette tidspunkt var det ikke muligt at købe en Kalundborgkrone.

Kirkens orgel har 6 stemmer og er bygget af Frobenius. Det er fra 1968. Der er dog planlagt ombygning af orgelet, så det får anhangspedal.

I kirkens vestvæg er indmuret to gravsten. Den ældste (ved orglet) er over Palne Munks døtre, Ode og Edel. Inskriptionen lyder: ”Ode et Edel filie Palli Marsk militis de Ostropgardh hic sepult MCDLXX” (Ode og Edel døtre af Palne Marsk, Østrupgård, er her begravet 1470). På stenen er to våbenskjolde, øverst for slægten Munk, nederst for slægten Frille. I hjørnerne er de fireevangelistsymboler: mennesket (Matthæus), løven (Markus), oksen (Lukas) og ørnen (Johannes).

Den anden gravsten (syd for gitterporten) er over søstrene Karen Brahe (1657-1736) og Birgitte Brahe (1664-1745), Østrupgård.

Begravelserne er under gulvet i koret, og stenene har oprindeligt ligget over gravene, men er på et tidspunkt flyttet til nuværende plads.

I tårnrummet står to sandstenssarkofager med etatsråd Frederik Hein og Susanne Brahe. Frederik Hein var borgerlig af fødsel, hed oprindelig Jensen. Han erhvervede hovedgården Stensgård i Millinge og godset Grubbesholm, Nørre Bork sogn i Ringkøbing amt. I 1737 blev han i Horne kirke gift med Susanne Brahe til Østrupgård. Senere erhvervedes Damsbo. Ægteskabet var barnløst.

I 1854 blev kirken grundig restaureret. Våbenhuset blev forhøjet, og kirken fik nye jernvinduer. Den gamle kirkedør med indskrift i jernbogstaver blev udskiftet. Den er nu på Nationalmuseet. Dens plattyske indskrift lyder: ”hilp dissem dw dat iu got ghellevnde vse leve vrovwe” (Hjælp til denne bygning, hvad Gud og vor kære frue gengælde eder).

Tårnets sydgavl blev skalmuret 1948. De tilmurede glamhulmuren bar tydelig spor efter en tidligere skalmuring. Sydgavlen har sikkert oprindelig haft samme udformning som nordgavlen

Klokken bærer årstallet 1806 og indskriften ”Gud alene æren” P.E. (Preben Bille Brahe). Kirken havde tidligere to klokker. Den nuværende klokke er en fornyelse eller omstøbning 1806. De tilmurede bjælkehuller tyder på en væsentlig ændring af tømmerkonstruktionen, der bærer tallet 1806.

Ældre mennesker kunne fortælle, at tårntrappen af en bygning. Den nuværende trappebygning er opført af munkesten, antagelig ved hovedreparationen 1883 og således den yngste del af bygningen. At der tidligere har været indgang via tårnet er en mistolkning.

I 1966-68 gennemgik kirken en grundig restaurering under ledelse af arkitekt E. Mindedal, Ollerup. To gjordbuer (buer mellem hvælvingerne) blev rettet op. Vægge og hvælvinger blev renset for gammelt puds og pudset om. Orgelpulpitur blev fjernet, nordvestligt vindue muret til, nyt orgel opsat. Centralvarme blev indlagt, stolestaderne blev ændret (to stolestader mindre i hver side) og træværket blev malet.

Haastrup Kirke 2014
Haastrup Kirke 2014

Historiske informationer er hentet fra folderen om Haastrup kirke, udarbejdet af Anders Ploug-Sørensen. En mere udførlig beskrivelse af kirken fås ved henvendelse til Haastrup Folkemindesamling.

En levende landsby i de Fynske Alper