HerreKlubben i Haastrup

Lidt information fra Jesper Andreassen: ”Som oplyst, forsøger vi at genoplive HerreKlubben i Haastrup. Ideen udsprang af en meget hyggelig julefrokost i Børnehuset, hvor 5 af børnehusets fædre, talte om muligheden for at udvikle et fællesskab imellem byens mænd. Flere af os er tilflyttere til Haastrup, og til trods for at vi alle ser hinanden ved sporadiske sammentræf, når vi i hast afhenter vore børn i børnehuset, eller når vi lige hilser på hinanden ved købmanden, ønsker vi muligheden for at kunne udvikle et tættere fællesskab til hinanden. Vore koner, har nu i flere år, haft meget succes med deres damefrokost, og vi ønsker nu at gøre kunststykket efter! Det vil glæde mig om Haastrup HerreKlubben, i fremtiden kunne være et samlingssted for byens mænd, hvor vi for et øjeblik kunne glemme alt om ugens strabadser og nyde et frirum med ligesindede. Dermed sagt, er der ingen adgang for Damer: D”. Fredag , den 18.03 kl.20.00 i Aktivitetskælderen